lørdag den 29. august 2009

Vinterens sikre hit


Jeg skal have anskaffet mig et par behagelige, korte støvler til vinter. Jeg er allerede i besiddelse af ankelstøvler med hæl og en masse støvler med langt skaft (mon de snart skal vises frem her?), men denne vinters tendens har jeg altså endnu ikke fået indkøbt. Jeg har fundet disse tre valgmuligheder på asos. Er umiddelbart mest til dem i midten, men de er selvfølgelig dyrest OG sikkert dårligst at gå i... Typisk! De er i øvrigt fra Ash, et label jeg ikke tidligere har bidt mærke i, men efter en søgning på Trendsales og Google, kan jeg da fornemme, det er noget, der skal holdes øje med!
Tilbage til læsningen må jeg hellere nu efter dette afbræk - øv øv!

fredag den 28. august 2009

Hul i strømpen - ja eller nej?

Nej, nej, nej og atter nej!!! Jeg bryder mig ikke om trenden med revne strømpebukser. Jeg er klar over, den er det helt hotte blandt stjernene, men det er bare ikke cool. Ikke engang toplækre Kate Moss, der ellers er en af mine største inspirationskilder, hvor kliche-agtigt dét end lyder, kan bære dette fænomen.
Det er punker-agtigt og minder mig for meget om en del år tilbage, hvor jeg klippede hul i skridtet af strømpebukser og brugte dem som en slags bolero - selvfølgelig med huller op og ned ad armene- ADR!

søndag den 23. august 2009

Vil bare lige slå et slag for den fantastiske mineralfoundation fra Tromborg - især farven Skye. Det løse pudder fordeler sig med den skønne kabukibørste perfekt. Det ser lidt pudret ud til at starte med, men efter et par minutter "smelter" mineralerne og blenderind i huden, der får den flotteste glød og en skøn, skøn overflade. Produktet er bedst til tør til normal hud, da man med fedtet hud kan komme til at se lidt skinnende ud i ansigtet grundet det svage perlemorsskær.
Men jeg ææææææææælsker den!
Nogen der har erfaringer med fikseringsmineralpudderen fra selvsamme brand? (ricepowder)

onsdag den 19. august 2009

Leather skirt, Laces and DIY




Jeg har længe plaget om flere lædervarer til shoppen, og den plagen, skal jeg da lige love for, har båret frugt! I løbet af den nærmeste fremtid får vi den fineste af alle lædernederdele, en super cool læderjakke og en smuk, smuk læderkjole. Jeg kan helt ekstraordinært vise et billede af nederdelen, som jeg håber, når at komme, således at jeg kan bære den første skoledag med et DIY-projekt forklaret nedenfor, mine acne-lignende ShoeBiz snørestøvletter og den søde cropped top fra Topshop til at bløde looket lidt op. Hvis ikke nederdelen når at komme, er mit nye Malene Birger tørklæde (se billede-mit er bare helt sort) redningen i form af det rå element til looket.



DIY-projektet/copy cat
Jeg købte for noget tid siden disse lace-tights i Topshop, men har ikke fået dem brugt, da de med deres fod er lidt for damede/pæne til min stil. denne sæson har Malene Birger lavet et par fantastiske leggings, der kombinerer blondernes sødme med den sorte farves rock-attitude ved, at de går lidt ned over foden og har hul til hælen. Derfor hugger jeg da bare en hæl og klipper en tå ( ;0) ) på mine tights, giver dem et par sting i kanterne, så de ikke trevler, og så får jeg dem helt sikkert brugt!

tirsdag den 18. august 2009

Sequins and bikerboots



En af de sidste dage som fuldtid i shoppen i dag. Men sikke en dag! 4 kasTilføj billedeser med nye varer berigede dagen med deres skønne indhold. Bl.a. en skøn bikerjakke i det blødeste læder, en lækker trekvart-ærmet, leopardmønstret cardigan og den skønneste cross-over taske i kraftigt skind med silver hardware.

Jeg drømmer om, at de sorte biker støvler kommer i shoppen. De er fantastiske og ville klæde min cremefarvede blondekjole fra Edith og Ella med bare, brune ben på de sidste sommerdage.


Hvad, jeg ikke behøver at nøjes med at drømme om, er den skønne, sorte pallietblazerjakke, der kommer i shoppen om kun to uger. Den skal jeg helt sikkert have skrabet sammen til! Gad vide, hvilken bog jeg skal undvære for det?!:-) Billede kan forhåbentlig afsløres i nærmeste fremtid...


It's one of the last days in the shop and new clothe has arrived. Among others a raw biker leater jacket, abeautiful cardigan with leopard dots and a black cross-over leatherbag. Soon we'll have a fabolous black sequin blazer and also I hope the biker boots will arrive.

En kort beskrivelse af mig


Jeg er en kvinde i mine tidligere tyvere, der siden jeg var ganske ung, har interesseret mig for alskens kreative hverv, men især mode har ofte været omdrejningspunkt i diverse kreative udfoldelser.

Jeg er stor tilhæger af efterårets nye fashion-statement, DIY, (Do It Yourself) og udøver det gerne. Jeg foretrækker overskuelige projekter som smykker og småændringer på færdigsyet tøj, da jeg ikke kan prale af at være i besiddelse af det største tålmod.

Jeg har netop været med til at opstarte en Oasis-store i Magasin Århus, men starter nu på studie - Nordisk på Århus Universitet. Dog har jeg heldigvis mulighed for at beholde nogle timer i shoppen, så jeg stadig kan følge dens spændende udvikling.
Af yndlings designere kan jeg blandt andre nævne den fremadstormende Alexander Wang, Stine Goya, Malene Birger og Christian Louboutin.


A short description of me:
I'm woman in my earlys twenties. I've always been very interested in fashion.
I'm a huge fan of the new fashion-statement, DIY, (Do It Yourself) and do a lot of creativity stuff myselff. I prefer to make accesories because of my lack of patience.
The last couple of months I've been busy opening a Oasis-store in Magasin Aarhus but 1. september I'm going to study Nordic language at the University of Aarhus.
among others my favorite designers are Alexander Wang, Stine Goya, Malene Birger og Christian Louboutin.